Viden om muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere og tamoxifen

Muskelgener og ledsmerter ved aromatasehæmmere (letrozol, anastrozol og exemestan) og ved tamoxifen er kendte bivirkninger.

Generne ses hyppigere ved aromatasehæmmere, men kvinder i tamoxifen-behandling kan også opleve smerter i muskler og led.

Smerterne mærkes ofte i hænder, håndled, knæ og fødder, men kan også opleves som en mere diffus muskelværk i arme og ben. Generne opstår typisk i begge sider af kroppen og er for mange værst om morgenen eller efter at have siddet stille i længere tid.

Hvorfor opstår muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere og tamoxifenbehandling?

Den præcise årsag til muskel- og ledsmerter ved antihormonel behandling kendes ikke fuldt ud. Forskningen peger dog på, at hormonforandringer, lokale vævsreaktioner og ændringer i kroppens smerteregulering kan spille sammen.

Ledsmerter ved aromatasehæmmere

Aromatasehæmmere (letrozol, anastrozol og exemestan) sænker kroppens østrogenniveau markant. Østrogen har betydning for knogler, muskler, sener og kroppens regulering af smerte.

Når østrogenniveauet falder hurtigt, kan det påvirke smertetærsklen og gøre muskler og led mere følsomme.

Forandringer i sener og seneskeder

Hos nogle kvinder med ledsmerter ved aromatasehæmmere har undersøgelser vist irritation i seneskeder og let væske omkring leddene – særligt i hænder og håndled. Disse forandringer kaldes tenosynovit og adskiller sig fra klassisk leddegigt.

Hos nogle kvinder kan irritationen omkring senerne også føre til gener som prikken eller sovende fornemmelse i fingrene (carpaltunnelsyndrom) eller det, der kaldes springfinger, hvor en finger midlertidigt kan låse i bøjet stilling.

Nervesystemets rolle

Nyere forskning tyder på, at en del af smerterne kan hænge sammen med ændringer i kroppens smerteregulering. Når østrogenniveauet ændres, kan nervesystemet blive mere følsomt.

Muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere opstår sandsynligvis som et samspil mellem hormonfald, lokale vævsreaktioner og nervesystemets regulering.

Ved tamoxifen

Tamoxifen virker anderledes end aromatasehæmmere. Det sænker ikke østrogenproduktionen, men påvirker kroppens østrogenreceptorer.

Muskel- og ledsmerter kan også forekomme ved tamoxifenbehandling, men mekanismen er mindre klar. Der findes ikke samme dokumentation for tenosynovit og lokale vævsforandringer som ved aromatasehæmmere. Det antages, at ændret hormonbalance og påvirkning af smerteregulering kan spille en rolle.

Hvornår starter muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere og tamoxifen?

Studier af aromatasehæmmer-associerede muskel- og ledsmerter viser, at symptomerne ofte starter inden for de første måneder efter behandlingsstart. Hos mange opstår generne inden for de første 2–3 måneder, og de fleste tilfælde ses inden for det første halve år.

Det er dog vigtigt at vide, at der er variation. Nogle kvinder oplever en gradvis udvikling af smerter, mens andre mærker dem mere pludseligt. Hos enkelte kan muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere og tamoxifen opstå senere i forløbet.

Smerternes intensitet kan også variere over tid. For nogle mindskes generne igen, mens de hos andre kan fortsætte gennem behandlingsperioden.

Hvem er mest udsat for muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere og tamoxifen

Forskning viser, at nogle kvinder har større risiko for at udvikle muskel- og ledsmerter under antihormonel behandling end andre. De fleste risikofaktorer er undersøgt i forbindelse med aromatasehæmmerbehandling, hvor generne generelt ses hyppigere end ved tamoxifen.

Tæt på overgangsalderen

Kvinder, der er relativt tæt på deres overgangsalder, ser ud til oftere at udvikle muskel- og ledsmerter under behandling med aromatasehæmmere. Risikoen kan være højere hos kvinder, der for nylig er gået i overgangsalderen, sammenlignet med kvinder, der har været postmenopausale i mange år.

Ved tamoxifen er sammenhængen med menopausestatus mindre tydelig.

Tidligere kemoterapi

Kvinder, der tidligere har fået kemoterapi – særligt taxan-baseret behandling – ser ud til at have øget risiko for muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere behandling. Denne sammenhæng er primært beskrevet ved aromatasehæmmere.

Kropsvægt

Kropsvægt er undersøgt som mulig risikofaktor. Nogle studier har fundet en sammenhæng mellem højere BMI og øget risiko for smerter, mens andre ikke har vist en tydelig sammenhæng. Resultaterne er derfor ikke entydige.

D-vitamin

D-vitamin-niveau er også undersøgt, især i forbindelse med aromatasehæmmere. Resultaterne er ikke entydige, og man kan ikke konkludere, at lavt D-vitamin i sig selv forklarer muskel- og ledsmerter.

Det er vigtigt at understrege, at muskel- og ledsmerter kan opstå både ved aromatasehæmmer- og tamoxifenbehandling – og at graden af gener varierer fra kvinde til kvinde.

Knogler og osteoporose

Aromatasehæmmere kan øge risikoen for knogletab, fordi østrogen beskytter knoglerne. I Danmark følges knogletætheden ofte med DXA-scanning, og mange tilbydes knoglestyrkende behandling som zoledronsyre.

Tamoxifen påvirker knoglerne anderledes og kan hos postmenopausale kvinder have en beskyttende effekt på knogletætheden.

Muskelsmerter og Ledsmerter ved brystkræftbehandling herunder Letrozol og Tamoxifen.
Behandling for letrozole, tamoxifen, anastrozole og exemstane kan give muskel ledsmerter.

Læs: Hjælp til muskel ledsmerter

Fagligt grundlag for denne side

Denne tekst er skrevet på baggrund af videnskabelige studier og oversigtsartikler om muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmere og tamoxifen, primært publiceret i perioden 2015–2025.

Vi har lagt vægt på systematiske oversigter, kliniske studier og gennemgange, der belyser:

  • Hvor hyppigt muskel- og ledsmerter forekommer
  • Forskelle mellem aromatasehæmmere og tamoxifen
  • Hormonelle mekanismer og østrogenets rolle
  • Forandringer i sener og seneskeder
  • Nervesystemets betydning og smerteregulering

Formålet er at give en faglig og letforståelig forklaring på de gener, mange kvinder oplever under antihormonel behandling.

Udvalgte kilder

Systematisk oversigt over symptomer og forekomst (Cochrane, 2022)
Gennemgang af studier om forekomst og karakter af muskel- og ledsmerter ved aromatasehæmmerbehandling.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8743877/

Hormonelle mekanismer og østrogenets rolle (Frontiers in Endocrinology, 2021)
Oversigtsartikel om østrogenets betydning for muskler, knogler og smerteregulering.
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fendo.2021.713700/full

Smertefølsomhed og mulig central sensibilisering (2022)
Studie, der undersøger ændringer i smerteopfattelse og mulig øget følsomhed i nervesystemet under behandling.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9649865/

Klinisk oversigt over aromatasehæmmer-relaterede ledsmerter (2024)
Aktuel gennemgang af mekanismer, risikofaktorer og kliniske fund ved AI-associerede smerter.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11003819/

Studie om sene- og vævsforandringer (2022)
Undersøgelse af tenosynovit og biomekaniske målinger hos kvinder i aromatasehæmmerbehandling.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8875194/

Teksten erstatter ikke lægelig rådgivning, men er tænkt som et supplement, der kan danne grundlag for samtale med egen læge eller onkolog.

For fagpersoner

Nyere forskning peger på, at aromatasehæmmer-associerede muskel- og ledsmerter (AIMSS) ikke udelukkende kan forklares ved lokale vævsforandringer. Studier har vist tegn på øget smertefølsomhed og mulig central sensibilisering hos en del patienter, hvilket understøtter en neuro-endokrin forståelsesramme.

MR-undersøgelser har beskrevet let tenosynovit og væskeansamling uden erosive eller destruktive forandringer, hvilket adskiller tilstanden fra klassisk inflammatorisk artritis.

Denne viden understøtter en behandlingsstrategi, hvor gradvis belastning, fysisk aktivitet og målrettet smertehåndtering kan være relevante komponenter.