Depression
Jeg føler mig så nedtrykt – hvad sker der med mig?
Depression ved brystkræftbehandling kan opstå både i forbindelse med diagnosen og senere i forløbet. For nogle hænger nedtryktheden sammen med den livsomvæltning, en kræftdiagnose medfører. For andre kan symptomer udvikle sig under den medicinske behandling – eksempelvis ved antihormonel behandling med tamoxifen eller aromatasehæmmere.
Nedtrykthed, træthed, manglende lyst og søvnproblemer er ikke ualmindelige reaktioner i et behandlingsforløb. Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis er tale om en egentlig depression.
Langt fra alle, der behandles for brystkræft, udvikler en regulær depression. Risikoen kan være større, hvis der tidligere har været depression, eller hvis der findes en arvelig sårbarhed. Samtidig kan bivirkninger som smerter, hedeture og søvnforstyrrelser påvirke humøret og forstærke en oplevelse af psykisk belastning.
Ønsker du at læse mere om sammenhængen mellem antihormonel behandling og depressive symptomer, kan du gå til Viden om depression ved brystkræftbehandling.
Ønsker du i stedet konkrete råd og støtte til håndtering, kan du gå direkte til Hjælp til depression ved antiøstrogenbehandling.
Viden om depression ved brystkræftbehandling
Det er ikke utænkeligt, at der er en sammenhæng mellem depression og antiøstrogen medicin, da der er en forbindelse mellem depression og hormonelle ændringer i hjernen.
Hjælp til depression ved antiøstrogenbehandling
Den gængse behandling er typisk en kombination af antidepressiv medicin og terapi eller alternative metoder, som har vist sig nyttige i behandlingen af depression. Ingen af behandlingsformerne står dog godt alene.