Zoledronsyre med det aktive stof Bisfosfonat bruges til at styrke knoglerne, hvis man har lavt niveau af østrogen i kroppen. Det kan være kvinder, som ikke er gået i overgangsalder, men som får ovariehæmmere samt kvinder som er gået i overgangsalder, og ikke er i lavrisikogruppen.
Der findes forskellige slags bisfosfonat. Den som pt anvendes til kvinder, som har fået brystkræft hedder Zoledronsyre. Denosumab er et antistof, som også kan anvendes til at afhjælpe nedbrydning af knogler.
Zoledronsyre bruges fordi den hæmmer knoglenedbrydende celler. Den sænker også overskud af calcium fra nedbrudte knogler i blodbanen. Man har gennem studier erfaret at den sænker risikoen for recidiv i knoglerne hos kvinder som er gået eller sat i overgangsalder. (ref)
Zoledronsyre dryppes direkte ind i blodåren, behandlingen tager ca. 15 minutter og skal foretages hvert halve år i fire år. Den gives samtidigt med Tamoxifen eller Letrozol behandling.
De umiddelbare bivirkninger er, at man dagene efter kan føle sig sløj, influenzaagtig dårlig med kulderystelser, feber, smerter i knogler, led og muskler, træthed.
Langt mere sjældent er det, at opleve føleforstyrrelse eller snurren i fingre, tær eller omkring munden. Det kan være tegn på at dit calcium niveau er faldet pludseligt.
Spørg lægen, om det giver mening, at du tager særligt tilskud af calcium og d-vitamin tilskud.
Fordi Zoledronsyre meget sjældent kan påvirke nyre, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om du synes, du hæver op eller at din urin har ændret karakter. I så fald så kontakt lægen.
Er du meget træt, så kan det være at din blodprocent er lav. Også her så spørg lige lægen.
Det er vigtigt at drikke godt med vand før og efter behandling både for at mindske bivirkninger, men også for at passe på dine nyre.
Nogle oplever bivirkninger i længere tid end bare et par dage, så vær forberedt på at du måske er en af dem som mærker dønningerne i 14 dage efter.
Bivirkninger ved Zoledronsyre
Der kan opstå bivirkninger i forhold til kæbe og tænder, du bør informerer din tandlæge om din behandling. Hos DBCG anbefaler man at du ikke får trukket tænder ud eller får foretaget andre større tandindgreb 2 mdr. før eller efter behandling. Vær obs på dine tænder og tandkød.
Du er nød til at modvirke bivirkninger ved behandlingen ved dagligt at tage et tilskud af kalk og D-vitamin hvis ikke andet taler imod dette. Det ved din læge.
Find lægemiddel styrelsens produktresume for Zoledronsyre her