Viden om Hedeture

Der er stor forskel på, hvordan hedeture opleves. For nogle er en hedetur overstået på få sekunder, for andre kan det tage flere minutter. Der er kvinder som oplever deres hedeture punktligt fx om morgenen fx mellem kl. 6 og 8, andre om aftenen mellem kl. 18 og 22, og atter andre mærke hedeture ved træthed, nervøsitet eller andet.

Hvad skyldes hedeture

Hedeture er oftest forårsaget af hormonelle ændringer.

Det kan være i forbindelse med almindelig overgangsalder, men det kan også skyldes behandling efter brystkræft, behandling som influerer kroppens niveau af østrogen.

En nedgang i niveauet af østrogen har formentlig en direkte effekt på hypotalamus – den del af hjernen som kontrollerer din appetit, søvnrytme, sexhormoner og kropstemperatur. På en eller anden måde, og det vides ikke præcis hvordan, vil et fald i østrogenniveauet forvirre hypotalamus, også kendt som kroppens termostat. Forvirringen gør, at hypotalamus fejlagtigt aflæser, at kroppen har en alt for høj temperatur. Hjernen svarer på dette ved at sende signal til hjerte, blodkar og nervesystem om, at de skal komme af med varmen. Beskeden sendes via nervesystemet og lige med ét banker dit hjerte hurtigere, blodårerne i din hud udvides, så mere blod kan cirkulerer og afgive varme, og dine svedporrer udskiller sved for at nedkøle dig.

Det er præcis samme varmesænkende mekanisme, som hjælper dig til ikke at overophede om sommeren.

Sammenhæng mellem hedeture og anti-østrogenbehandling

En brat overgangsalder fra normal cyklus til ingen cyklus kan resultere i mere voldsomme hedeture. Den bratte overgang kan opleves ved kemoterapibehandling, hvis kemoterapien stopper æggestokkenes produktion af østrogen, ved antiøstrogen medicinering, som aktivt sænker mængden af østrogen i kroppen, eller ved fjernelse af æggestokke.

Oplevelsen af hedeture er beskrevet som en meget almindelig bivirkning i alle fire medicintypers produktresuméer. Kvinder i Tamoxifen behandling vil typisk opleve et større fald i østrogenniveau. Tamoxifen gives til præmenopausale kvinder, dvs. kvinder som ikke er kommet i overgangsalderen og derfor har en normal cyklus. De vil derfor typisk være mere generet af hedeture end kvinder, som allerede er gået i overgangsalder og derfor bliver behandlet med indholdsstofferne letrozol (femar), anastrozol (arimidex) eller exemestan (aromasin).

Hedeture er en bivirkning, som typisk opleves tiltagende de første 3 måneder efter behandlingens start. Derefter bliver hedeturene aftagende eller stabilisere sig. Det kan i sjældne tilfælde ske, at kvinder i Tamoxifen behandling ikke får hedeture, før de er stoppet med behandlingen. Medicinen har i disse få tilfælde udviklet en evne til at modstå hedeture.

Et nyligt studie sammenlignede hundrede kvinder i behandling med aromatasehæmmere med 200 alderssvarende kvinder uden diagnosen brystkræft. Studiet viste, at kvinderne i aromatasehæmmerbehandling rapporterede forekomsten af hedeture fem gange så hyppigt, og natlige svedeture samt koldsved fire gange så hyppigt, som de alderssvarende kvinder. Studiets resultater blev præsenteret på ”Ninth Annual American Association for Cancer Research (AACR) International Conference on Frontiers in Cancer Prevention Research

LÆS: HJÆLP TIL HEDETURE