Viden om hukommelsestab

Symptomer på kognitive forstyrrelser som hukommelsestab

Her er en liste med nogle af de mest almindelige symptomer på kognitive forstyrrelser:

  • Svært ved at huske personer eller ting
  • Svært ved at lære nye ting
  • Problemer med at finde ord til sætning
  • Koncentrationsbesvær
  • At føle sig desorienteret
  • At glemme ting, du normalt ikke glemmer
  • Ikke evne at gøre ting, som du ofte har gjort
  • Opleve pludselige ændringer i humør

Årsager til kognitive forstyrrelser

Der kan være mange årsager til kognitive forstyrrelser fx medicinsk behandling, tidligere behandling, andre bivirkninger eller noget helt, helt andet.

Studier viser, at kemoterapi i forbindelse med brystkræft kan påvirke hukommelsen negativt. Dette symptom kaldes også ”kemohjerne” og det kan vare mellem seks måneder og helt op til et år efter endt behandling (ref). Det vides ikke om kvinder, som har været i kemoterapi og efterfølgende i antiøstrogenbehandling i højere grad oplever hjerne funktionsgener.

Hvorvidt antiøstrogen behandling kan påvirke hjernefunktionen vides ikke med sikkerhed. Nylige studier indikerer, at der ikke er en sammenhæng, andre indikerer at der er en sammenhæng. De sidste år er der dog kommet mere fokus på området, så der arbejdes på sagen. (ref)

At østrogen spiller en rolle for kognitive funktioner, er velkendt da der findes østrogenreceptorer i hele hjernen – især i de områder som styrer hukommelsen såsom hippocampus. Men i hvilken grad og ved hvilke niveauer og faser af livet er ikke helt enkelt.

Derimod ved vi at visse bivirkninger relateret til brystkræft og dens behandling, såsom angst, udtalt træthed og depression, kan påvirke hjernefunktionen. Dårlig kost, nedsat motion og stress kan samtidig gøre eksisterende problemer værre.

Anden medicin som kvalmestillende medicin, antibiotika, smertestillende medicin, anti-depressiver og sovemedicin kan også påvirke de kognitive processer.

Sammenhæng mellem medicintyper og hukommelse

Der er til nu, lavet få studier, som undersøger hvorvidt indholdsstofferne; letrozol, anastrozol, exemestan og tamoxifen påvirker hjernes funktion.

Studier har til nu konkluderet at formentlig ikke er en sammenhæng, når man alene måler på virkestoffernes indflydelse. Det skal dog nævnes, at der er en del begrænsninger i de studier, som er lavet til nu, både i forhold til hvorlænge deltagere har taget medicinen, antal af deltagere og metoder hvormed kvinderne er udvalgt.

Et studie fra 2014 med 173 deltagere blev testet før opstart i behandling med aromatase hæmmer eller tamoxifen. Efter 6 måneders behandling kunne man registrere en nedgang i sproglige og kommunikations funktioner. De deltagere som før anti-østrogen behandling havde fået kunstig østrogen behandling oplevede væsenlig større nedgang. Man fandt ikke en ændring i neuropsykologisk funktion, ej heller en ændring i depression symptomer. (ref)

Nyest er udført en undersøgelse på mus. Musene har ingen fortilfælde af noget. De er så at sige rene mus. Studiet fandt at den største påvirkning af indlæring og hukommelse fandt tilstede blandt mus som havde fået letrozol, efterfulgt af gruppen som modtog anastrozole. Gruppen af mus som fik exemestane udviste ikke påvirkning. (ref)

Nu er mus jo ikke mennesker, og hvert enkelt individ er forskelligt. Så når det gælder om det enkelte individ, er det ikke til at sige om eller hvorvidt de kognitive forandringer skyldes anti-østrogen behandling. Hvis man overvejer at skrifte medicintype, fordi bivirkninger opleves rigtig slemme og lægerne stiller begge mediciner til rådighed, så er der udfra musseforsøget en indikation på, at det måske er bedst at vælge exemestane. Men det skal naturligvis diskuteres med onkologen.

Har du yderligere interesse i studierne er her et link til en udemærket oversigts artikel på engelsk. (klik her)

En stor amerikansk brystkræft patientforening lavede en brugerundersøgelse blandt 1200 medlemmer, som blev behandlet med aromatasehæmmere. Heraf rapporterede mere end 30% af de adspurgte, at de oplevede en negativ påvirkning af hjernens funktion.

At mange kvinder i den samme gruppe oplever den samme bivirkning, er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at bivirkningen alene kommer af behandlingen med aromatasehæmmere. Men det viser, at hvis du oplever hukommelsesbesvær eller lignende under eller efter din behandling, så er du i hvert fald langt fra den eneste.

Internationale forskere anbefaler, at kvinder i antiøstrogenbehandling er opmærksomme på hvorvidt deres hukommelse påvirkes negativt og at deres læge følger med i udviklingen under og efter behandling. Det er derfor en god idé at informere din onkolog, før du starter på medicinen, om du allerede inden behandlingen har været plaget af hukommelsessvigt. Så vil du muligvis blive fulgt mere tæt under dit behandlingsforløb.

Få hjælp

Oplever du, at dine kognitive evner har ændret sig markant, er det en god idé at gå til din læge og blive undersøgt. Der er mange faktorer, som kan føre til oplevelsen af kognitive forstyrrelser og det er vigtigt at gøre noget ved problemerne, hvad de end skyldes.

Hukommelsestab og Brystkræft
Behandling som Tamoxifen og Letrozol kan give hukommelsestab.

LÆS DET KAN DU GØRE NÅR HJERNEN SVIGTER