Viden om depression ved brystkræftbehandling

Depression ved brystkræftbehandling kan opstå af mange grunde. For nogle handler det om chokket, sorgen eller usikkerheden efter en kræftdiagnose. For andre kan det hænge sammen med bivirkninger, hormonforandringer, søvnproblemer, smerter eller belastningen ved et langt behandlingsforløb.

Det er almindeligt at have perioder med tristhed og bekymring. Depression er noget andet: her påvirkes humør, energi og funktion ofte i mindst et par uger – og det kan blive svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Tegn på depression

Depression kan vise sig forskelligt, men typiske tegn kan være:

  • Nedtrykthed eller tomhed
  • Manglende lyst eller interesse for ting, der plejer at betyde noget
  • Nedsat energi, hurtig udtrætning
  • Søvnproblemer (for meget eller for lidt søvn)
  • Ændret appetit eller vægt
  • Koncentrationsbesvær, svært ved beslutninger
  • Uro, irritabilitet, let til tårer
  • Skyldfølelse eller følelse af utilstrækkelighed
  • Nedsat sexlyst
  • Tanker om at livet ikke er værd at leve

Vigtigt: Hvis du har selvmordstanker eller føler dig i akut krise, så søg hjælp med det samme (112 eller akut hjælp i din region / Livslinien).

Er der en sammenhæng med antihormonel behandling?

Der forskes i, om antihormonel behandling (tamoxifen og aromatasehæmmere som letrozol, anastrozol og exemestan) kan påvirke humør og depressive symptomer.

Det samlede billede i nyere forskning er, at:

  • nogle kvinder oplever nedtrykthed eller depression ved brystkræftbehandling,
  • men det er ikke altid muligt at afgøre, om det skyldes medicinen, situationen, andre bivirkninger (fx søvnproblemer og smerter) eller en kombination. 

Aromatasehæmmere

Ved aromatasehæmmere ser man i nogle studier, at depressive symptomer kan forværres hos en del kvinder over tid, ofte sammen med søvnproblemer og andre belastende symptomer. 

Tamoxifen

Ved tamoxifen er forskningen mere blandet. Nogle gennemgange beskriver, at tamoxifen kan være forbundet med humørændringer hos sårbare personer, mens store data ikke entydigt viser øget depressionsrate hos alle. 

Østrogen, hjerne og humør

Østrogen påvirker blandt andet hjernens signalstoffer, som har betydning for humør og søvn. Når østrogenniveauet ændres – især hvis det falder hurtigt (fx ved aromatasehæmmere eller medicinsk/ kirurgisk overgangsalder) – kan det hos nogle påvirke trivsel og sårbarhed for depressive symptomer. 

Det betyder ikke, at “lavt østrogen = depression”. Men det kan være en del af forklaringen hos nogle.

Når bivirkninger trækker humøret ned

Depression ved brystkræftbehandling kan også hænge sammen med andre gener, som slider over tid, fx:

  • søvnforstyrrelser
  • hedeture og nattesved
  • smerter (fx muskel- og ledsmerter)
  • træthed og energitab

Når kroppen er presset i længere tid, kan det påvirke både overskud og humør.

Hvornår skal man søge hjælp?

Kontakt din læge, hvis du:

  • har været nedtrykt det meste af dagen i mere end 2 uger, og
  • mærker at det påvirker din hverdag, dine relationer eller din evne til at fungere.

Søg hjælp straks, hvis du har:

  • tanker om selvskade eller selvmord
  • en følelse af at “du ikke kan holde det ud længere”

Der findes god hjælp – og det er ikke et tegn på svaghed at række ud.

Fagligt grundlag for denne side

Denne tekst bygger på oversigtsartikler og studier om depressive symptomer og risiko for depression ved brystkræftbehandling herunder antihormonel behandling.

Udvalgte kilder:

Du kan også læse mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Kræftens Bekæmpelse har rådgivning som man kan kontakte og få umiddelbar hjælp.

LÆS: HJÆLP TIL DEPRESSION VED BRYSTKRÆFTBEHANDLING