Hvorfor Mine Bivirkninger?

Mange spørger os Hvorfor Mine Bivirkninger? Svaret er helt enkelt:

Hvert år rammes mere end 4000 danske kvinder af brystkræft.

Mere end 70% har en østrogenfølsom brystkræft og bliver derfor tilbudt anti-østrogen medicin for at mindske risiko for tilbagefald.

Mange kvinder oplever bivirkninger af anti-østrogen medicinerne. Bivirkninger som influerer negativt på rehabilitering. Det kan være gener som søvnproblemer eller kraftige muskel/ledsmerter, der gør det svært at komme ud af sengen om morgenen.

Bivirkningerne er for nogle så kraftige, at de fravælger medicinen. Ifølge Cancer Research i UK stopper knap halvdelen af brystkræftpatienter med at tage Tamoxifen, før de har gennemført behandlingen, til trods for at det reducerer deres chancer for at overleve. Et studie fra 2014 tilskriver bivirkninger grunden til at kvinder stopper behandling før tid. (ref)

Props & Pearls mener at kvinder står meget alene med disse bivirkninger. De savner indsigt og støtte til at finde ud af, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. Denne hjemmeside er lavet for at videre give vores viden om selvrapporterede bivirkninger og hvad man selv kan gøre for at tage toppen af bivirkningerne.

De bivirkninger som influerer organer fx hjertet eller på anden måde bivirkninger, som skal måles, for at findes, har vi ikke fokus på her. Minebivirkninger er de bivirkninger, du selv oplever. Er der bivirkninger, vi ikke har fokus på, så skriv endelig til os.

Props & Pearls er stiftet af Birgitte Baht og Rosemarie Wedell-Wedellsborg. Læs mere om vores social økonomiske arbejde og aktiviteter på vores hjemmeside.

Tak til OAK fundation, som har muliggjort hjemmesidens til blivelse.

Læs: HVAD ARBEJDER VI FOR

Læs: HVORDAN HOLDES DENNE SIDE GRATIS