Om os

Props & Pearls er en socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet går til at fremme vilkår for de kvinder, som vi ønsker at hjælpe. Gennem salg af brystproteser, bækkenbundstrænere, pleje til vaginal tørhed mv. tjener vi penge til at lave og opretholde projekter, som gavner kvinder med brystkræft, underlivskræft, inkontinens, underlivslidelser.

Besøg os i butikken:

Props & Pearls

Nikolaj Plads 23

1067 KBH K

Telefon: 3525 1440 Åbningstider Man-Fre kl 10  – 17

Props & Pearls eksisterer for at hjælpe kvinder, der sundhedsmæssigt er kommet i en udsat situation. Props & Pearls er initiativtager til projekter, der øger viden og dialog samt bryder tabu på de områder vi arbejder med. Dette gøres i samarbejde med fonde, kommuner, regioner og patientforeninger.

Props & Pearls har eksisteret i over 10 år og har opnået en særstatus som brobygger mellem kvinderne og sundhedssektoren. Butikken på Nikolaj Plads i København giver os indblik i  de særlige behov kvinder med brystkræft, underlivskræft og inkontinens oplever i deres daglig dag. En indsigt som deles med sundhedssektoren.

Props & Pearls søger faglig viden nationalt som internationalt, viden som deles med kvinderne i loungen og med sundhedssektoren. Flere ansatte i regioner og kommuner kommer på studie besøg eller besøges på konferencer – på den måde spredes og deles værdifuld viden til gavn for mange kvinder.

Props & Pearls er stiftet af Rosemarie Wedell-Wedellsborg og Birgitte Baht. Loungen i København er beliggende på Nikolaj Plads 23 i København og bestyres af Butikschef Susanne Højrup-Petersen.

 Props & Pearls er Danmarks eneste sundhedslounge for kvinder!

HER HAR PROPS & PEARLS ALLEREDE GJORT EN FORSKEL

* When Love HurtsARMS3.

When Love Hurts er et site, der sætter fokus på de gener, lidelser og diagnoser, der kan give smerter ved sex eller samleje hos kvinder. Her kan kvinder finde viden, støtte og inspiration til at genopbygge eller om definere deres sex liv. De kan blive inspireret til hvad de selv kan gøre ved deres symptomer og måske komme et skridt tættere på deres diagnose eller betydning af samme. Besøg sitet her: w-l-h.dk 

* Knibnu – digital kampagne der giver kvinder en unik chance for at styrke bækkenbunden

Bækkenbundstræning forbindes af de fleste kvinder med sur pligt og noget, der er usigelig træls. Props & Pearls har med støtte fra Nordea-fonden udviklet en digital knibekampagne, der sætter fokus på bækkenbunden på nye måder. Et 21 dages forløb med daglige øvelser, viden, fluff og reminders gør træningen sjovere og mere effektiv. Med kampagnen igangsættes verdens første knibebevægelse, hvor kvinder kniber i flok. Knibnu gør danske kvinder til verdens bedste knibere. Det er da en verdensrekord, der er værd at knibe efter. Besøg sitet her: www.knibnu.dk

* Information og hjælpemidler til kvinder strålet i underlivet

Kvinder strålet i underlivet pga underlivskræft kan have store gener fra arvæv og eventuelle sammenvoksninger i skeden. Med støtte fra den Obelske Familiefond har vi, på basis af research i udlandet, udviklet et sæt af guidelines og hjælpemidler, der kan bruges til at forebygge eller lindre disse gener. Materialer og hjælpemidler udleveres nu fra Odense Universitets Hospital og Herlev.

* Østrogenfri hjælp til vaginal tørhed, hos kvinder der ikke ønsker eller tåler lokal østrogen

Kvinder i anti-østrogenbehandling efter brystkræft oplever ofte voldsom tørhed i skeden.  De fleste af disse kvinder fik ordineret lokal-østrogen, hvilket man i andre lande har frarådet. Vi har fundet konkrete hormonfrie alternativer til lokal-østrogen og udført et omfattende informationsarbejde overfor hospitaler, gynækologer og patientforeninger. Vi har på denne måde bidraget til en ændret praksis på området. Besøg sitet her:  www.replens.dk

* Kan en brystprotese være et smykke

Hos Props & Pearls synes vi, at hjælpemidler skal være både funktionelle og smukke. Det er vort ønske, at designere vil interessere sig for at komme med feminine, moderne og æstetiske løsninger også på dette felt. Derfor inviterede vi til en international designstafet under overskriften “kan en brystprotese være et smykke”

Designstuderende rundt omkring i Europa har under overskriften “kan en brystprotese være et smykke” udviklet en serie af fantastiske kunstværker, der alle – på meget forskellig vis – giver bud på, hvordan det også kunne være at bære brystprotese.

* What’s hiding behind the bush… har du fået det tjekket for nylig?

Med denne kampagne var Props & Pearls med til at sætte fokus på vigtigheden af, at også unge kvinder tager imod tilbud om forebyggelse af underlivskræft, der rammer kvinder i alle aldre.