Letrozol

piller3

Letrozol er ét af tre typer aktive stoffer som anvendes i medicinerne aromatasehæmmere (AH). De øvrige er Anastrozole og Exemestane.

Letrozol anvendes i medicinen Femar (af Novartis) som er originalproduktet og i kopiprodukter såsom Letrozol Accord, Letrozol Stada, Letrozol Teva, Letrozol 2care4. Kopimedicinerne skifter dog med jævne mellemrum. Vi hører gerne hvilken kopimedicin du modtager. Skriv på info@propsandpearls.com

Bivirkninger

Studier med fokus på bivirkninger relateret til virkestoffet letrozol er lavet udfra medicinen Femar fra Novartis. De nye Letrozol kopimediciner, som oftest udleveres, refererer til bivirkningsstudier anvendt på Femar medicin. Der er altså ikke lavet bivirkningsstudier udfra kopimedicinerne.

“Mine Bivirkninger” tager udgangspunkt i bivirkninger, som relatere sig til Femar. Det er ikke muligt for os at undersøge om kvinder reagerer forskelligt på original og kopimediciner.

Har du personlig erfaring med begge antihormonbehandlinger hører vi meget gerne fra dig.

Hvem får aromatasehæmmer medicin?

Aromatasehæmmere tilbydes til kvinder, som er gået i overgangsalderen, da de ikke længere producerer østrogen fra æggestokkene, men primært fra binyre og fedtvæv.

Hvordan virker aromatasehæmmer medicin?

Letrozol virker ved at blokere enzymet aromatase; det enzym, der omdanner androgener til østrogen. Ved at mindske niveauet af østrogen, mindskes risikoen for at eventuelle østrogenfølsomme kræftcellerne næres og dermed vokser. Vær opmærksom på at aromatasehæmmere kan have en negativ påvirkning på dine knogler og derfor kan forårsage eller forværre osteoporose. Tal med din læge om din individuelle risiko ved at indtage letrozol.

Husk: Du må aldrig stoppe behandlingen eller ændre dosis uden at have talt med din læge.

Sådan indtages Letrozol

Letrozol indtages som pilleform og bør indtages på omtrent samme tidspunkt hver dag. Letrozol behøver ikke indtages i forbindelse med et måltid. Hvis du glemmer en pille, skal du ikke tage en ekstra pille dagen efter. Tal altid med din læge om forholdsregler hvis du har glemt at tage din medicin. Inden du starter medicinsk behandling, er det en god ide, at fortælle din læge, hvis du får anden medicin.

Advarsel

Undgå at blive gravid, mens du tager medicinen, da barnet kan tage skade. Har du barn, må du ikke amme, mens du er i aromatase hæmmer behandling.

Bivirkninger

Leder du efter mere information om bivirkninger relateret til letrozol?

Brug da tid på at læse om de specifikke bivirkninger under menupunktet Bivirkninger.

Læs om letrozol på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside