Viden om muskel ledsmerter

Ømme, stive muskler og led er ikke ukendt i forbindelse med overgangsalder eller behandling for brystkræft. Generne opstår typisk symmetrisk dvs i begge håndled, hænder, knæ eller fødder.

Sådan opleves ledsmerter typisk

De mest almindelige ledgener kaldes arthritis og arthralgia.

Arthralgia kendetegnes ved smerter eller ømhed i led. Generne opstår oftest i hænder/håndled, albuer, fødder/ankler og knæ. Generne er typisk mest voldsomme om morgenen eller efter at have siddet stille.

Arthritis opleves mere som inflammation og irritation i leddene, som kan føre til smerte og hævelse. Opstår der øget væske i led, kan det bevirke andre gener fx Carpal tunell syndrom, som føles som en stikken i håndflader og fingre.

Carpal tunell syndrom skyldes en trykken på den nerve, der går gennem en ‘tunnel’ i håndleddet. Er tunnellen snæver og er området hævet, kan det bevirke, at nerven bliver presset. Det er dette, der giver gener i hånden og måske også smerter op i armen.

‘Springfinger’ er en anden gene, som kan skyldes antiøstrogen medicin. En springfinger er, når fingeren sidder fast i bøjet tilstand. Denne gene kan skyldes manglende plads i håndens bøjesener eller en fortykkelse af senerne og kan være relateret til Carpal tunell syndrom.

Sammenhæng mellem medicintyper og muskel- og ledsmerter

Østrogen spiller en vigtig rolle i forhold til knogler og muskler, derfor er det også helt naturligt, at det værker i led og muskler når østrogenniveauet falder. Den eksakte fysiologiske sammenhæng mellem antiøstrogenbehandling og bivirkninger kendes endnu ikke.

Nogle mener at højere mængder af østrogen fx under graviditet påvirker kvinders smertetærskel så den bliver højere. En artikel af Din et al (2010) hypotiserer at lavere mængder af østrogen kan sænke smerte tærsklen, dvs at smerte føles mere alvorlig. Nogle studier indikere at ændringer i ledene kan registreres via MR scanninger. (Ref) Det vil betyde at det ikke kun handler om at føle, men at der også er en fysiologisk forandring.

Nogle kvinder vil opleve, at bivirkningerne starter med den medicinske behandling, hvorimod andre vil mærke, at allerede eksisterende gener forværres. Typisk mærkes ledgenerne cirka 2 måneder efter behandlingsstart og topper efter omkring 6 måneder. Men generne kan opstå op til 2 år efter behandlingsstart. (Ref)

Hvis du bliver behandlet med aromatasehæmmerne; letrozol (femar), exemestane (aromasin) eller anastrozole (arimidex), vil du være i højere risiko for at opleve muskel- og ledsmerter, end hvis du bliver behandlet med tamoxifen. Bivirkningerne er dog forekommende ved alle fire typer medicinsk behandling. Ledgenerne arthritis og arthralgia er hyppigt blevet undersøgt samlet i antiøstrogen studier. Så den viden som eksistere er lidt sammen rodet. Man ved dog at de fleste oplever smerter som minder om arthralgia.

Et studie har vist at muskelstyrken i hænderne kan blive påvirket efter 6 måneders aromatasehæmmer behandling, men andre studier er ikke kommet til samme fund. (Morales et al, 2008)

Som noget relativt nyt tilbyder flere hospitaler Zoledronsyre behandling til at opbygge knoglestrukturen og mindske evt recidiv i knogler. Cirka 2-3 dage efter behandling kan man opleve knoglesmerter og ledsmerter, men det fortager sig typisk hurtigt.

Det siger produktresume’erne

I produktresuméet for Arimidex med indholdsstoffet anastrozol beskrives ledsmerter og stivhed i let eller moderat grad som almindelige bivirkninger. Knoglesmerter fremstilles som almindelige og springfingre som ikke almindelige, dog forekommende. Yderligere opleves frakturer oftere blandt brugere af indholdsstoffet anastrozole end blandt brugere af Tamoxifen.

I produktresuméet for Aromasin med virkestoffet exemestane beskrives muskel- og ledsmerter som meget almindeligt forekommende, så vel som osteoporose og knoglebrud.

I produktresuméet for Femar med virkestoffet letrozol beskrives arthralgia som meget almindeligt, hvorimod arthritis ikke er det. Lægkramper beskrives som en almindelig bivirkning.

Tamoxifen og aromatasehæmmere påvirker knoglerne på forskellig vis. Tamoxifen kan have en positiv effekt på knoglernes styrke for kvinder, som er gået i overgangsalder, det betyder dog ikke, at der ikke kan opleves smerter eller opstå osteoporose. Det vil dog være mindre hyppigt blandt kvinder i tamoxifenbehandling end for kvinder, som er i aromatasehæmmerbehandling.

Hvem oplever typisk muskel og ledsmerter?

Det kan have en betydning, hvor tæt du er på din overgangsalder. Studier indikerer, at jo tættere du er på din menopause, jo større er risikoen for at opleve disse gener. Et studie viste, at kvinder som var gået i overgangsalderen inden for 5 år fra behandlingsstart var 3 gange så udsatte for at opleve gener, som de kvinder som var gået i overgangsalder mere end 10 år før behandlingsstart. (ref)

Kemoterapi kan også betyde, at du får smerter. Har du fået kemoterapi (taxane-baseret) før aromatasehæmmere højner det sandsynligheden for smerter i muskler og led. (ref). D-Vitamin underskud kan også være en indikator for muskel og ledsmerter. (Khan et al.,2010; Prieto-Alhambra et al 2011, Waltmann et al 2009)

OBS ! Det er vigtigt, at fortælle din læge om der i familien er fortilfælde af svage knogler (osteoporose) eller hvis du selv har mistanke om svage knogler fx pga tidligere brækket knogler. Din læge kan dermed overveje, om du skal have medicin som styrker knoglerne. Det tilrådes at styrken af dine knogler følges via knogleskanning. (se link om behandlingsvejledning)

Læs: det kan du gøre ved muskel/ledsmerter